Ein genta eigur ein hamstara, ið eitur Harra Muffin. Einaferð var hann ungur og sterkur og orkaði at bera og dragsa agurkur, men nú er hann gamal, móður og gráur. Hann hugsar um lívið hjá sær og mjatlar eina mandlu. Ein mikudag fær Muffin brádliga ilt í magan. Tey senda boð eftir djóralæknanum, men hon kannar hann og bara ristir á høvdinum - har er onki at gera.

Ein heilskapað og hugvekjandi myndabók um tað at gerast gamal og doyggja. Bókin lýsir eisini, hvussu børn hugsa um deyðan.

En livsbekræftende og vis billedbog.
En bog om et barns samtaler med et træ.
En legende, et eventyr, en rite, en erfaring videregivet på smukkeste vis.
Det handler om død og kremation og begravelse - men det fortælles så smukt og enkelt, at det giver livsmod og -kraft.

En billedbog for børn i alderen 3-8 år. Velegnet som udgangspunkt for samtale om begravelse og kremering.

Den hvide engel fortæller i børnehøjde om sorgen og døden, om at skulle leve videre uden en forælder og om håbet om et evigt liv. Det er sjældent let for os at sætte ord på tanker og følelser, når vi oplever, at en af vores nærmeste dør. Heller ikke for børn. Nina er 5 år. Lige indtil i morgen, hvor hun bliver 6 år. Hun glæder sig, men det er også lidt svært, for det er første gang, hun skal holde fødselsdag uden sin mor. Ninas mor er død, så Ninas største fødselsdagsønske er, at moren kommer tilbage til hende og faren. Derfor folder hun hænderne og beder Gud om at sende moren tilbage til dem – bare denne ene dag. Da Nina er faldet i søvn, dukker skytsenglen Rose op, og Nina får den dejligste drøm.

Børns liv er fuld af venner - både mennesker og dyr. Men pludselig dør de, og børnene spørger: "Hvor er de henne?" Denne forunderlige historie om larverne, der bliver til guldsmede, kan hjælpe børnene til et svar. Børn stiller mange spørgsmål og de har krav på et ordentligt svar. Med denne smukke og enkle historie om larverne og guldsmedene har børn og voksne et godt udgangspunkt til at få snakket sammen om, hvad døden er, og hvorfor den døde ikke vender tilbage. Historien tager udgangspunkt i larverne, der bor i vandet, hvor de har det godt. Men ind imellem oplever de, at deres venner kravler op af stænglerne - op til vandets overflade, for aldrig at vende tilbage. Hvorfor kommer de ikke tilbage? En dag bliver larverne enige om, at den næste der kravler op, skal love at komme tilbage. Men det sker ikke, for den kan ikke. Hvor gerne den end vil fortælle om den smukke verden, der venter dem, må de vente til de selv kommer op ad vandet.

"Mor, må jeg få din pc, hvis du dør? er ikke en sædvanlig selvhjælpsbog. Jeg tror, jeg har læst de fleste, der er på det danske bogmarked, og også bøger om emnet på andre sprog. Samtlige kræft-bestsellers tror jeg også, jeg har læst. Men denne bog handler om det sværeste; når familien må tage ansvar. For når man bliver kræftpatient, bliver livet anderledes. Man vil både klare sin sygdom bedst muligt og helst have, at alting omkring en skal være, som det var, før man blev syg. Børnene skal blive ved at være glade, og ens ægtefælle skal kunne klare sit job. Ingen har lyst til at blive afhængig af familien, uelsket og til besvær på grund af noget, man ikke kan gøre for.Bogen giver en kræftramt familie stemmer. Børnene fortæller om deres tanker. Venner, veninder, ægtefællen, forældrene, behandlerne, lægerne, healeren. Hele det univers, der pludselig er, når man bevæger sig fra sin almindelige verden ind i det underlige land, som kræftpatienten pludselig befinder sig i, har her fået stemmer. Susan Binaus bog er en realistisk bog, som fortæller, hvad der sker, når sygdommen er i udbrud, om dens forløb, og om hvad der sker, når man overlever eller må se i øjnene, at alle behandlinger er forgæves, og at det er nu lige om et par måneder, eller måske endda et par uger, at man skal dø, forlade sine børn og sine kære." – Jane

Hva gjør vi når barn sørger? Tårer uten stemme gir oss et innblikk i ulike barns tanker og opplevelser. Forfatteren skriver om åpenhet i sorg og kriser, om barn og begravelser, om sorg ved skilsmisse, om barn som skåner sine foreldre og om tause barn.

Boka gir også praktiske råd og konkrete forslag til hvordan vi som står rundt barnet - foreldre, andre pårørende, ansatte i skole og barnehage - kan gå fram i en sorgsituasjon. En varm og lettlest bok som formidler nyttige erfaringer når det gjelder å forstå barns sorgreaksjoner.

Dette er en varm og lettlest bok om hvordan vi kan leve sammen med barn gjennom en vond tid.

Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver bogen information om lungekræft på en enkel og god måde. Derfor håber vi, at I sammen med jeres barn/barnebarn får glæde af at dele bogens historie, som handler om drengen Eddie og Hest, der får lungekræft. Det er vores håb, at bogen kan være med til at skabe ro hos børnene og give dem en forståelse af, hvad deres kære gennemgår.

Mange børn og unge mister hvert år, men er deres omverden klar til at tackle det? I "Jeg vil gerne tale om min sorg", opforder Atle Dyregrov og Mai-Britt Huldin til at vi taler om sorgen.

Når et barn eller en ung mister en forælder, en bror, søster eller anden nær slægtning, står de ofte meget alene med det. Dem omkring dem, har svært ved at tale om det, og til sidst bliver det et tabu, der gør det sværere for barnet at komme videre.

"Jeg vil gerne tale om min sorg" af Atle Dyregrov og Mai-Britt Huldin lærer alle professionelle, der kommer i kontakt med børn og unge i sorg, om hvordan man møder dem og taler med dem.

Det er en myte, at sorg, der bearbejdes, går over. Det er også en myte, at sorg går hurtigere væk, hvis man taler om den. Sorg tager den tid, sorg tager. Sorgen ærer tabet og viser os dets betydning. Denne bog handler i høj grad om accept af livets sorgfuldhed, som ingen kan behandle væk.

Selvom sorgen giver eksistentielle aftryk, vil de fleste mennesker tilpasse sig et tab af en nærtstående i løbet af det første år efter et dødsfald, men for nogle sørgende opstår der problemer med denne tilpasning. Bogen forklarer, hvordan man identificerer en vedvarende og kompliceret sorgreaktion.

"Min usynlige søn" er en hjerteskærende personlig fortælling om at genfinde meningen med livet efter overvældende sorg og store tab.

Dette er en bog om at leve med sine døde. De går nemlig ikke væk, men bliver med os resten af livet. "Min usynlige søn" er historien om Esben Kjærs erkendelsesrejse gennem sorgen, efter at han mistede sin syvårige søn Sebastian til kræft. Selvom bogen primært er Esben Kjærs fortælling, indeholder den også research og interviews med eksperter og andre, der breder perspektivet ud.

Ifølge forfatteren er sorgen en transformerende kraft, der følger én resten af livet, og som samfundet bør give meget mere plads.

Boken handler om barns reaksjoner når dødsfall rammer foreldre, søsken, besteforeldre eller venner.I boken gis det mange praktiske råd og retningslinjer for hvordan barn best kan ivaretas i forbindelse med dødsfall som rammer den nærmeste familie eller vennegruppe. Dette omfatter råd om hvorvidt barna skal se den døde, delta i begravelsen, få fortalt alle omstendigheter rundt dødsfallet osv., og hvordan eventuell deltagelse og samtale kan legges til rette. Ivaretakelse av barna i skolen og barnehagen er viet spesiell plass. Boken vil være nyttig for både foreldre, besteforeldre og andre voksne som har ansvar for barn som opplever sorg, og dessuten lærere, førskolelærere og andre som i sitt yrke møter barn i sorg.

Døden – En overlevelsesguide er en håndbog til den højst ufrivillige psykologiske og eksistentielle rejse gennem sorgen, du brutalt er blevet sparket af sted på. Den fjerner ikke sorgen – men forhåbentlig kan den hjælpe dig med at navigere bedre i den måske største krise i dit liv.

Bogen giver dig et sted at starte i din sorgproces og er med dig på hele rejsen. Fra det øjeblik, din elskede bliver erklæret terminalt syg, over selve dødsøjeblikket, og videre til den efterfølgende begravelse. Gennem de psykologiske og eksistentielle kriser, der uvægerligt kommer. Og hele vejen til, hvordan du bedst bærer den døde med dig resten af dit eget liv. Døden afslutter et liv, ikke et forhold.

Journalist Esben Kjær mistede selv sin syvårige søn og har siden skrevet bøger, debatteret og holdt masser af foredrag om sorg. Ud over at dele ud af sine egne erfaringer interviewer han en række af landets førende eksperter og praktikere i forskellige aspekter af sorg – og bogen er fuld af deres indsigter.

Verden larmer. Tempoet er højt, kravene er mange, og det kan give uro og stress i både hjerne og krop. Men hvad sker der egentlig i hjernen, når man udsættes for stress? I denne bog deler børnepsykolog Charlotte Bjerggaard og fysioterapeut Pernille Thomsen ud af deres mangeårige erfaring i arbejdet med stressramte børn og deres familier og giver håndgribelige råd og vejledning til at lette en presset dagligdag. Søhesten, hippocampus, er det område af hjernen, der skrumper under stress, og som derfor skal fodres og styrkes med søhestemad. Få opskrifterne her

Loftar tú mær? er ein bók, sum bæði hevur vakrar myndir og eina vakra søgu. Tað er ikki lætt at tosa um deyðan ella tað at missa onkran, sum vit eru góð við. Men viðhvørt kann ein bók seta orð og myndir á tað, sum vit ikki duga at tosa um. Og tað er júst tað, sum henda bókin ger. Bókin er ein blíð søga um deyðan, sum er góð hjá børnum og vaksnum at lesa saman og at tosa um. Søgan lýsir sjónarhornini hjá trimum systkjum. Huglagið er eymt og syrgið, men tó eisini lívsjáttandi. Myndirnar spæla á vakran hátt við ljós og myrkur, dýpd og lættleika.

Aftan á døgurða verða tey send út í garðin: lítlibeiggi, systir og stóribeiggi. Lítlibeiggi uppi í trænum, systirin við drekanum og stóribeiggin við brunnin. Trý børn, sum á hvør sín hátt syrgja langommuna, sum ikki er til longur. Burtur er tað heita klemmið, tann glaða røddin og tað tryggasta brosið. Men tey hava hvørt annað …

Søgan endar tíbetur væl. Og hóast hon snýr seg um sorg og deyða, so snýr hon seg líka nógv um kærleikan, sum ger tað so gott at liva.

I bogen "da Gustavs søster blev syg - og alt blev anderledes" kan du læse den fiktive historie om Gustav, der har en kræftsyg søster. Bogen handler om de svære tanker og situationer, som naturligt opstår, når man har en søster eller bror, der er alvorligt syg.

Bogen henvender sig både til søskende og deres kammerater.

Signe er 9 år og bor sammen med sin mor, far, lillebror Laurits og storebror Morten. For et år siden blev Signes far meget syg af kræft. I bogen fortæller Signe om hverdagen i familien fra far fik kræft til han bliver mere og mere syg og til sidst dør.

Bogen henvender sig til familier med børn, der har oplevet et dødsfald i nærmeste familie.

Rasmus på 9 år bor sammen med sin mor, far og lillesøster Maria. For et år siden fik Rasmus’ mor brystkræft.

I bogen fortæller han om hverdagen i familien og om de forandringer, hans mors sygdom medførte.

Bogen henvender sig til børn i alderen 6-12 år, der har en mor eller far, som har kræft.   

'Da Sara fik kræft - og alt blev anderledes' henvender sig både til børn, der selv har fået kræft, og til deres skolekammerater, som gennem bogens historie får et indblik i, hvad der sker, når et barn får kræft.

Bogen kan danne grundlag for samtale om kræft med både barnet selv og skolekammeraterne.

Systir Ulf er besta systir, sum til er. Hon er ikki herskut, og hon er rættiliga vill. Men hon kann eisini vera friðarlig og fitt. Hon er ein eingil.

Systir Ulf er besta systir, sum til er. Hon er ikki herskut, og hon er rættiliga vill, tí hon hevur onga uppaling fingið. Men hon kann eisini vera friðarlig og fitt. Hon er ein eingil í orðsins rætta týdningi. Hon doyði í móðurlívi, og Ulf hugsar nógv um hana. Hann hugsar um, um hon man vita, hvussu sodavatn og karamellur smakka, og um tey munnu síggja film í himmiríki.

En sorghandleplan kan hjælpe i krisesituationer

En sorghandleplan giver præcise retningslinjer for, hvordan skolen eller institutionen kan handle i forskellige krisesituationer. For eksempel når et barn mister en forælder, oplever kritisk sygdom i hjemmet eller en af skolens/institutionens børn eller ansatte dør. Samtidig forpligter planen de ansatte til at handle, hvilket kun er til de ramte børns fordel.

OmSorg, Kræftens Bekæmpelse udgav i efteråret 2018 inspirationsmaterialet ’Børn som pårørende på hospitaler’. Materialet er baseret Annemarie Denckers ph.d.-afhandling ’Health Communication – when seriously ill patients have dependent children’. Rapporten henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, og indeholder de vigtigste indsigter fra forskningsprojektet.

Stemmer, vi glemmer sætter fokus på studiets primære fund, og er primært tiltænkt professionelle, der ønsker at få overblik over sorgramte børns ønsker, og oplevelser når de vender tilbage til skolen efter tabet af en forælder.

”Det er så dejligt at møde andre, der har prøvet nogenlunde det samme som mig”. Sådan siger de fleste børn, som har deltaget i en sorggruppe. Mange børn, der har en livstruende syg forælder eller søskende lever i en hverdag med stor usikkerhed og utryghed. Og børn, der har mistet en mor, far, søster eller bror føler sig tit ensomme og anderledes end deres jævnaldrende. Det er nogle af de udfordringer, som sorggruppens fællesskab kan støtte børnene i. Mødet med andre børn i en lignende situation ledet af en ansvarlig voksen fra skolen kan støtte børnene i deres forandrede hverdag og give dem en følelse af ikke at ’være den eneste i verden’.

Små børns sorg. Erfaringer og råd fra børn, forældre og daginstitutionspersonale.